[1]
Magnus Jensen
in memoriam
Knrlnii kort før årsskiftet sad jeg på mit kontor
hyggeligt sammen med Magnus Jensen - og den
21. januar 1973 døde han, knapt 67 år gammel.
Det var en chokerende meddelelse, for hvem kunne
vente, at denne energiraket kunne slukkes så brat.
En meget kær ven er gået fra alle os i Grønlands-
tjenesten, hvor hans hjertevarme strålede langt ud
over KGH. Hans ildhu og begejstring fængede og
smittede alle, som kom i berøring med ham. Hans
hu gik kun mod at gavne Grønland, at hjælpe
grønlænderne frem på den vej, de selv måtte ønske
at gå.
I samfulde 17 år er det blevet mig forundt at
virke sammen med Magnus i grønlandsarbejdet, at
øse af den uudtømmelige erfaringsskat, som han
havde samlet igennem 46 år, siden han i 1926 som
20-årig indtrådte i Grønlands Styrelse. Hans viden
om grønlandske forhold og mennesker var over-
ordentlig stor, og så havde han jo den vidunderlige
gave ikke at gemme den, men han lod os alle del-
tage I den og nyde gavn af den.
I KGH-Orientering for juni 1972 nåede Magnus
at beskrive sin livsbane fra yngste mand på et me-
get Iflle kontor til vicedirektør i en stor og vidt-
favnende virksomhed. Han kom meget hurtigt til
Grønland og tabte sit hjerte til folket og landet, og
dog blev grønlandsopholdet kortere end forudsat -
ikke mere end omkring en halv snes år. Han vir-
kede i Egedesminde og Upernavik, hvor han hurtigt
kom til at fungere som kolonibestyrer. Så bestyrede
han Prøven, blev herefter kolonibestyrer i Ang-
magsfalik, og derpå fulgte kort før krigen udnæv-
nelsen til fuldmægtig ved Grønlands Styrelse i
København. Men krigens udbrud afskar enhver
mulighed for at rejse ud igen.
Der kan ikke være tvivl om, at Magnus Jensen
kom til at præge udviklingen efter krigen stærkt.
Som kontorchef i Grønlands Styrelse var han di-
rekte eller bag kulisserne med i alt det omfattende
udvalgsarbejde, som skulle give grønlandspolitik-
ken en ny retning, men han var også særdeles aktiv
i hverdagens praktiske gerning, ikke mindst efter
hans overflytning som kontorchef i det reorgani-
serede. KGH i 1952 og udnævnelsen til vicedirektør
i 1956.
Han bar så rigeligt sin del af det vanskelige ar-
bejde, der bidrog til at føre Grønland ind i en ny
tid - med stærke brydninger og store problemer,
men dog også med betydningsfuld fremgang på
mange fronter og blandt andet med den virkning,
at der blev skabt tusinder af gode arbejdspladser,
væsentlig forbedret forsyning og tidssvarende tra-
fikale forhold som grundlag for en menneskelig
udvikling, uden hvilken Grønland i dag ikke kunne
eksistere i relativ velstand uden urimelig nød og
med et betydeligt mål af medindflydelse og selv-
respekt. Sammen har vi måttet slide hårdt for hver
fodsbred fremgang, men ingen kunne som Magnus
glæde sig, når det lykkedes - og opretholde strids-
lysten og det gode humør, når de mange uforudsete
vanskeligheder og uberegnelige hindringer tårnede
sig op.
Det har været en stor oplevelse at arbejde sam-
men med Magnus, at blive opildnet og inspireret
af ham og i fællesskab at udkaste nye planer og
føre dem frem. Sandelig var han dygtig og erfaren,
men han havde frem for alt også en retlinet karak-
ter, var reel og pålidelig og loyal ind til den
inderste marv over for opgaven, over for med-
arbejdere og kolleger, over for Grønland og de
mange venner, han havde vundet sig overalt. Bedre
kammerat kan ikke tænkes. Vi vil savne ham dybt,
men mindet om Magnus Jensen som ven og som
stridsmand i Grønlandssagen vil leve længe.
Hans C. Christiansen.
112[2]