[1] LÆSERNE OG REDAKTIONEN Kalaallit atuakkiaat — en håndbog over den moderne grønlandske litteratur Interview med forfatteren Christian Berthelsen om et stort nyt grønlandsksproget værk ved Keld Hansen Christian Berthelsen, her 11 år efter din dansksprogede bog »Grønlandsk litteratur, en kommenteret antologi«, foreligger nu den grønlandsksprogede »Kalaallit atuak- kiaat«. Bliver ikke-grønlandsksprogede læ- sere snydt for noget? »Grønlandsk litteratur, en kommente- ret antologi« fra 1983 er skrevet for et dansk publikum og er baseret på uddrag af udvalgte romaner og digtsamlinger. »Kalaallit atuakkiaat« handler om den samlede grønlandske litteratur og er skre- vet for et grønlandsksproget publikum, der enten kender bøgerne eller som har nem adgang til at komme til at kende dem. Den nye bog bygger på korte omta- ler af bøgerne, og hensigten med disse korte omtaler er at gøre det nemmere for brugerne at danne sig et billede af den samlede moderne grønlandske litteratur og drage sammenligninger og konklusio- ner. Denne mulighed for en grundig ind- føring i grønlandsk litteratur, i »Kalaallit atuakkiaat« kan man godt sige, at ikke- Om Christian Berthelsen se tidsskriftet Grønland nr. 8 - 1994 og tidsskriftets festskrift nr. 8-9 - 1986. grønlandsksprogede er afskåret fra eller »er blevet snydt for«. Eksempelvis optræder langt flere forfat- tere i den nye bog? Det er rigtigt, at der optræder mange fle- re navne i »Kalaallit atuakkiaat«. Det er fordi, jeg som sagt har omtalt så godt som samtlige skønlitterære udgivelser indtil 1990. Jeg havde mine overvejelser om, hvorvidt og i hvilket omfang jeg skulle foretage en udvælgelse eller en fra- sortering, men det endte med, at jeg valg- te at gøre bogen så dækkende som muligt ved at tage »alt« med. Dette har kunnet lade sig gøre, fordi den samlede grøn- landske litteratur trods alt endnu ikke er så stor, o'g bogen har således fået karakter af en litteraturhåndbog. Der optræder et stort antal debutanter, og måske forsvin- der_nogle af dem lige så stille med tiden uden at efterlade sig noget varigt minde, mens andre forhåbentlig vil udvikle sig og markere sig i de kommende år. Lad mig udtrykke det sådan, at debutanterne på den måde Tiår fået lejlighed til at se sig selv nærmere i sømmene og fået mulig- hed for at måle sig selv i relation til andre. 38 [2] Chr. Berthelsen med den store nye håndbog. Er der efter din mening temaer, poesi og prosa, som opfattes forskelligt i Grønland og i Danmark? Om der ligefrem er hele temaer, der opfattes forskelligt, har jeg svært ved at finde konkrete eksempler på. Men der er en del kulturelt bestemte begreber og betegnelser, man støder på, når en bog skal oversættes til et andet sprog — fra dansk til grønlandsk eller omvendt. Mil- jøskildringer kan eksempelvis være så fremmedartede, at man nogle gange kan gøre sig grundige overvejelser, hvorvidt en bog uden videre kan oversættes til et andet sprog. Temaerne i den danske og i den grøn- landske litteratur afviger naturligvis meget fra hinanden. Grønlandsk poesi og prosa kan stort set inddeles i to hoved- grupper: Det gamle samfund og det ak- tuelle samfund med alle dets problemer. Nogle forfattere henter deres emner fra de helt gamle dage med en interessant udnyttelse af de traditionelle sagn og den gamle livsopfattelse. I et fangersamfund præges litteraturen ganske naturligt af fangermiljøet. De ældre skrivende grøn- lændere er vokset op i dette miljø, som de er fortrolige med. Skildringerne om gam- le dage er gerne meget livsnære og reali- stiske, uden kunstige spændingsmomen- ter ud over det drama, som fangertilvæ- relsen i sig selv var og nogle steder stadig er. Det billede, man far af livet dengang, er tit romantiseret og i nogle tilfælde lige- frem glorificeret mere eller mindre. Poe- sien i den traditionelle versform og pro- sadigte er meget anvendt som udtryks- middel. Salmedigtningen er den ældste. Den folkelige digtning har et meget bredt spektrum, og den rummer fædrelands- sange og mere følelsesbetonede digte med nuanceret sans for skønhed og en udpræget sans for farver. Både ældre og yngre digtere beskæfti- ger sig med samfundsproblemer, og de koncentrerer sig i første række om begre- bet identititet. De samfundsengagerede digte fra de sidste 25 år kan til tider være skrevet i en barsk tone, i nogle tilfælde med ironi og satire som virkemidler. - Poesien i de seneste år beskæftiger sig også med de problemer, der er skabt af de voldsomme ændringer i samfundet. Det er en lang række af forfattere, og der er en stor spredning blandt dem — skole- lærere, præster, fangere, fiskere, politikere, museumsfolk osv. Ja, rækken af personer, der har præ- steret noget litterært, er en lang og broget sammensætning. Indtil midten af 1960'- erne var det udelukkende præster og kateketer, altså de bogligt uddannede, der ligesom havde monopol på det med 39 [3] at skrive bøger. Men i de sidste 30 år er der kommet mange andre til. Det er f.eks. unge mennesker, som gennem et uddannelsesforløb i Danmark, har haft 60'ernes strømninger i verden uden for Grønland tæt inde på livet. Der er folk i kategorien »ganske almindelige menne- sker«, uden videregående skolegang efter børneskolen. Eksempelvis har en fårehol- der udtrykt sit engagement i sit erhverv i digte, som han selv har lavet melodier til. — En skolepedel, der var aktiv i forenings- livet, priste den smukke natur omkring sin by i en række digte, som hans kom- mune udgav i anledning af byens jubi- læum - osv. Man kan næsten fa den tanke, at alle skriver. Ja, man kan godt få det indtryk. Dét, at der er så mange navne med i bogen, skyldes bl.a. det forhold, at der i de sene- ste år er udkommet en række antologier, hvor mange forskellige personer har fået lejlighed til at prøve kræfter med poesien og prosaen. Jeg har trukket nogle ek- sempler frem og omtalt dem kort. Med mellemrum udgiver Grønlands forfatter- forening en bog som hedder »Suluit« (Vinger), og det er antologier med man- ge bidragydere. — Der er udskrevet kon- kurrencer for at opmuntre de unge til at skrive, og nogle af de præmierede novel- ler har jeg ligeledes omtalt i bogen. Der er i Grønland, som vel i Dan- mark, mange unge mennesker, der skri- ver digte. I Grønland har man udgivet et udvalg af de unges digte i en antologi, hvor bidragyderne var i alderen 15—35 år. I disse digte giver de unge deres følelser frit løb i temaer som identitet, deres egen situation, kærlighed til fædrelandet, for- urening i global sammenhæng og meget andet. Jeg har fundet det rigtigt at omta- le nogle af disse bidrag for på den måde at være med til at bakke skrivelysten op. Tror du, det er sidste gang, det er muligt at samle alle grønlandske forfattere i en enkelt bog? Fremtidens litteraturhistorikere vil sik- kert være mere selektive, alene på grund af de voksende litterære udfoldelser. I min fremstilling har jeg lagt vægt på at vise, at der er en nøje sammenhæng mel- lem de emner, der behandles i bøgerne, og den kulturelle og politiske udvikling. I den forbindelse tæller både stort og småt med. Hvem henvender den nye bog sig til? Bogen henvender sig til alle, der inter- esserer sig for grønlandsk litteratur. Det var det grønlandske forlag Atuakkiorfik's skolebogsafdeling, der i sin tid bestilte manuskriptet. Men man bad mig samtidig om at tilrettelægge bogen sådan, at også andre end skolen kunne få glæde af den. Der er stor spredning i, hvad der bliver trykt. Hvilke kvalitetskrav bør man efter din mening stille? Du læste jo selv i sin tid en lang række indsendte manuskripter, som blev indsendt til Atuakkiorfik. Det er et svært spørgsmål, for begrebet kvalitet i bogudgivelsessammenhæng er langt fra entydigt. Der kan naturligvis stilles elementære krav til et manuskript, eksempelvis at det er skrevet sprogligt acceptabelt, at der er en idé bag historien, at der ikke forekommer grove fejl i even- tuelle tidsfæsteiser i forhold til de faktiske forhold o.s.v. Dét, der blandt andet skal til for at skabe kvalitet, er konkurrence og læsernes dom; men store salgstal af de enkelte bøger behøver ikke nødvendigvis 40 [4] at være udtryk for kvalitet, snarere for popularitet. Med hensyn til bogudgivel- ser er der i Grønland endnu ingen næv- neværdig konkurrence, og der er ikke tra- dition for en debat med udgangspunkt i de udgivne bøger. Forlaget Atuakkiorfik står for udgivelsen af så godt som samt- lige grønlandsksprogede bøger, og de har efter min mening et meget professionelt greb om tingene - også hvad angår behandling af de indkomne manuskrip- ter. Hvis man ikke skæver til det vanske- ligt definerbare kvalitet, vil man i det lan- ge løb gøre Grønlands litteratur en bjør- netjeneste. Hvordan er forfatternes vilkår i dagens Grønland? Det kan næppe undre nogen, at man i et land med et halvt hundrede tusinde mennesker ikke kan leve af alene at være forfatter. Den grønlandske forfatterfor- ening har dog gennem forhandlinger opnået en række rettigheder, og ophavs- retlige regler er nu de samme som i Dan- mark, ligesom udformningen af forfatter- kontrakter i princippet følger de danske regler. Biblioteksvederlag for bøger, og det gælder også oversættelser, som de enkelte har stående på bibliotekerne, blev indført i 1993, og det må betragtes som et stort fremskridt. - Det er mit indtryk, at mulighederne i dag for at få antaget manuskripter er rimelig gode. I Grønland har man en gammel tradi- tion for at fortælle en god historie. Hvad er efter din mening forskellen på det talte og det skrevne sprog? Det talte ord har den fordel frem for det skrevne, at det kan ledsages af mimik og af kropsbevægelser, som illustrerer historien og gør den mere levende. Der er ganske rigtigt i Grønland en indgroet tra- dition for, at en beretning om en oplevel- se fortælles med fagter og gebærder. Det gjorde sagnfortælleren, og det gjorde også fangeren i min barndom, når han fortal- te om sin fangsttur - fra han tog afsted om morgenen, til han vendte tilbage, eventuelt med en sæl på slæb. Små detal- jer blev fortalt særdeles anskueligt og levende ved hjælp af armbevægelser. Det- te kropssprog kan af gode grunde ikke overføres direkte til den skriftlige fortæl- leform. Det er nok en af årsagerne til, at en skriftlig beretning undertiden kan vir- ke tam og monoton. Jeg må imidlertid skynde mig at tilføje, at der er grønland- ske forfattere, der i deres bøger til fulde har bevist, at en skriftlig beretning godt kan være levende. Nogle forfattere bruger at berette i korte sætninger, der er spækket med ver- ber — en beretteform, som kendes fra de gamle sagn. Hos andre er sætningsopbyg- ningen tydeligvis påvirket af den danske — lange sætninger med indlagte bisætnin- ger, der knytter sig til verber og navne- ord. Begge former bliver anvendt med held, undertiden afhængigt af, hvilket emne der skal gives udtryk for. Er der bestemte genrer, som er mere populære end andre? Ja, fortællinger og beretninger fra gamle dage er nok de mest læste. Jeg spurgte for et par år siden to biblioteka- rer om, hvilke grønlandske bøger der var mest udlånt. Svaret kom prompte og enstemmigt: »Eeq!«, som betyder »Hvor uhyggeligt«. Det er titlen på en bog, hvor der berettes om mystiske og uhyggelige oplevelser. Underholdende og spænden- de læsestof har stor popularitet, og de 41 [5] mest trofaste læsere af grønlandsksproget litteratur er folk, der er kommet lidt op i årene, mens de unge jo også læser littera- tur på dansk. Tiden vil vise, om synet på litteratur og læsevanerne vil ændre sig, efterhånden som flere af de unge med videregående uddannelser begynder at gøre sig gældende på det litterære marked. Hovedparten af de romaner, der hidtil er udkommet, hører hjemme i den lette- re genre. Virkelige spændingsromaner og skildringer, der går tæt på menneskets psyke, og som kan være med til at skabe en nyttig debat om menneskelige proble- mer i dagligdagen, hører foreløbig til sjældenhederne. Hvilke litterære grønlandske værker bur- de efter din vurdering oversættes til dansk og andre sprog? De mest oplagte bøger er allerede ble- vet oversat til dansk. Som svar på spørgs- målet vil jeg dog gerne nævne Villads Vil- ladsens episke digte »Nalusuunerup taar- nerani«, (I hedenskabets mørke), hvoraf enkelte uddrag fra bogens tre episoder er oversat og trykt i flere sammenhænge. Men jeg mener, at hele denne digtcyklus med held kan gendigtes på dansk og udgives, eventuelt med kommentarer til de enkelte episoder. løvrigt står det mig ikke klart, hvor- vidt det er almindelig kendt, at et pænt antal grønlandske bøger, især romaner og digtsamlinger fra den nyere tid, foreligger på dansk. Det drejer sig måske om flere, end de fleste tror, og det er mit indtryk, at det grønlandske forlag »Atuakkiorfik« er megel indstillet på at gøre grønlandsk litteratur kendt for danske læsere. Hvilke danske og udenlandske værker synes du så bør oversættes til grønlandsk? Jeg har indtryk af, at målgruppens sammensætning har ændret sig en del, siden jeg selv i sin tid havde med udvæl- gelsen af bøger til oversættelse at gøre. Eksempelvis læser en stor del af den yngre generation i dag danske bøger på originalsproget, og vel også oversatte udenlandske bøger på dansk. Men naturligvis skal der fortsat over- sættes bøger til grønlandsk. Det giver et indblik i, hvad man er optaget af uden for Grønland, og det giver inspiration til de skrivelystne. I den forbindelse vil jeg gerne nævne bøger som Erik Aalbæk Jensens »Herrens mark«, »Magtens folk« og »Særlige vilkår«, selv om man måske bør spørge sig selv, om miljøet trods alt er for fremmed. Det vil også være en god ting, at der udgives oversættelser af dra- matiseringer og skuespil, til eventuel inspiration. Når du i »Kalaallit atuakkiaat« omtaler alle de grønlandske forfattere, så mangler vi dig selv. Hvordan finder man frem til Chr. Berthelsen? Man finder mig i hvert fald ikke blandt dem, der har skrevet romaner og digte. Men jeg har som sagt skrevet om den moderne grønlandske litteratur. Når man interesserer sig for litteratur, uden selv at være i stand til at præstere noget, må man kaste sig over, hvad andre har skrevet og beskrive det. (frit efter hvad min forstander på Jonstrup Seminarium, litteraturhistorikeren Georg Christensen, engang sagde). Jeg har haft den glæde at have fulgt udviklingen af den moderne grønlandske litteratur, lige siden jeg gik på seminariet i Godthåb, og mit bidrag har været et forsøg på at gøre den kendt i og uden for 42 [6] Grønland i artikler og bøger. Den første var en meget lille bog, som udkom i 1956. Den næste kom i 1976 og den seneste altså i 1994 - alle på grønlandsk. Den dansksprogede er fra 1983. Så støder du på mit navn i artikler om skole og uddannelse, i nogle lærebøger, i enkelte fagbøger, som jeg har været med til at lave, samt i oversættelser. Er der nogle af de mange bøger, du har lavet, som du gerne vil fremhæve: Det store kulturgeografiske atlas 1989, den revidere- de og udvidede dansk—grønlandske ordbog »Oqaasit« 1990 eller den nye oversættelse af det gamle testamente 1990? Atlasset og ordbogen blev til ved et tæt samarbejde — en arbejdsform, som kan være meget givende, når de, der er med virkelig forstår at arbejde sammen. Min medvirken i bibeloversættelsen, som har strakt sig over en del år, har været noget helt specielt. Jeg gik i sin tid ind i dette arbejde med en vis ydmyghed og betæn- kelighed, bl.a. fordi jeg ikke kan original- sprogene hebraisk og græsk. Derfor trak jeg mig tilbage efter færdiggørelsen af Det gamle Testamente, men jeg blev »fanget ind« igen. I arbejdet med bibel- oversættelsen kom min oprindelige ud- dannelse som kateket på seminariet i Godthåb mig til gode på et sent tids- punkt i mit liv. Kan du kort navne nogle af dine ynd- lingsforfattere? Jeg har naturligvis blandt de unge for- fattere flere, som jeg holder mest af at læse, men lad navnene ligge lidt endnu. Jeg er en stor beundrer af pionererne omkring tilblivelsen af den moderne grønlandske litteratur — poesien for alsi- digheden og samfundsengagementet, og Chr. Berthelsen ved arbejdsbordet. Emner som den grønlandske salmebog gennem tiderne og den kultu- relle udvikling i 1900-tallet frister skribenten. den spæde begyndelse til prosaen for de dristige visioner. Hvad bliver det næste litterære, vi kan vente fra din hånd? I forbindelse med arbejdet med »Ka- laallit atuakkiaat« har jeg samlet en del materiale om den grønlandske salmebog gennem tiderne. Dét håber jeg, jeg kan arbejde videre med, med henblik på en grønlandsk udgivelse, hvis der viser sig interesse for det. Men emner i forbindel- se med den kulturelle udvikling i 1900- tallet frister også. Det er bestemt ting, der bør gøres noget ved. Hvad vil du allerhelst skrive om? Hvis jeg var forfatter, tror jeg, jeg ville skrive en stor roman om Grønlands udvikling i 1900-tallet — en tid med sto- re samfundsomvæltninger, spændende kulturelle og politiske konfrontationer m.m. 43 [7]