[1] Kulturhistorien ved Ulkebugten Af Tinna Møbjerg og Stig Grummesgaard-Nielsen Mange arkæologer har i årenes løb undersøgt området omkring Ulkebugten og for hver gang er endnu en brik føj et til det puslespil som udgør områdets kul- turhistorie. Jørgen Meldgaard og H.C. Petersen skriver om deres besøg på Asummiut i 1978: »På forlandet under Præstefjeldet Asummiut, opførte Niels Egede i 1759 en hvalfangerstation, og fra 1763 boede missionær H.C. Glahn på samme slette. Missionshuset blev 4 år senere flyttet over på sydsiden af den lil- le fjord til den nye koloni Holsteinsborg, men endnu står de velbevarede ydermu- re af tørv og kampesten fra »Glahns Hus« tilbage. Men det nu ubebyggede og naturskønne Asummiut-område rum- mer trods nærheden til det moderne byområde yderligere et betydeligt antal fortidsminder, der giver et tværsnit af eskimoernes 4000 årige historie« (Bocheretal. 1980). Men de kulturhistoriske spor ligger også tæt inden vi når ud til Asummiut takket være de mange rekognosceringer, der er gennemført af Finn Kramer for Sisimiut Museum i 1989-93 og af Grøn- lands Nationalmuseum og Arkiv i 1994- 96. Årsagen til disse undersøgelser har dels været etableringen af lufthavnen til fastvinget fly dels planerne om en byud- videlse med tilhørende nyt vejanlæg på nordsiden af Ulkebugten (Kramer 1990). Hvis man vandrer fra Sisimiut by og nordøst om Ulkebugten ud til Asummi- ut far man et godt indtryk af de forskel- lige kulturhistoriske faser, som er repræ- senteret. Vegetationen er enkelte steder især omkring de små elve, meget frodig og kan måske skjule enkelte mindre mar- kante anlæg. Men som det fremgår af fig. l er et stort antal anlæg blevet registreret. I tabel l er alle de registrerede anlæg anført og et nummer i tabellen svarer til numrene på fig. 1. Mange forskellige anlægstyper er repræsenteret og brugen af Asummiut strækker sig altså over en periode på mere end 4000 år. Enkelte anlæg har ikke kunnet dateres nærmere, men andre kan dateres ud fra anlægets form og de redskaber, som er fundet på overfladen. Ved anlæggelsen af den nye lufthavn og tilhørende vejanlæg har det ikke været muligt at undgå at berøre enkelte af for- tidsminderne. Heldigvis har et tæt sam- arbejde mellem Grønlands Lufthavns- væsen, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og Sisimiut Museum medført, at kun en meget begrænset del af anlægene er blevet berørt. De anlæg, som skulle udgraves, har til gengæld tilføjet vigtige 177 [2] Fig. 1. Skitse over området omkring Ulkebugten med Sisimiut by. Tallene på kortet henviser til tabel 1. Desuden er vejforløbet fra Sisimiut ud til lufthavnen angivet som en stiplet linie. Landingsbanen og lufthavnen er vist med krydsskravering. informationer til vor eksisterende viden om kulturudviklingen i dette område. Sammen med spor af de forhistoriske perioder — Saqqaq, Dorset og Thulekul- tur findes der tydelige spor af historisk kendte bygninger. Asummiut er også ble- vet brugt som et yndet udflugtsmål og fangstplads op til i dag. Som det fremgår af tidstavlen (fig. 2) er Saqqaqkulturen den ældste kultur og betegnes sammen med Dorsetkulturen som de palæoeski- moiske kulturer. Den efterfølgende Thu- lekultur benævnes ofte den neoeskimoi- ske kultur og deres efterkommere er for- fædre til den nuværende grønlandske befolkning. Den tidligste udnyttelse af Asummiut af Saqqaq-folket vil blive særskilt 178 behandlet og den historisk kendte brug af stedet bliver beskrevet i Søren Thue- sens indlæg. Derimod vil vi i dette afsnit se lidt nærmere på de øvrige kulturers tilstede- værelse langs Ulkebugten. Vi har kun registreret 2 bopladser fra Dorsetkultu- ren mod 9 bopladser fra Saqqaqkulturen (se fig. 1). Denne undervægt af Dorset- kulturens bopladser er velkendt fra hele Vestgrønland. På nuværende tidspunkt kan vi ikke afgøre, hvilke årsager der lig- ger til grund herfor. Det kan skyldes, at Saqqaq-folket har boet her i en længere periode med en større befolkningsgrup- pe. Men det kan også skyldes en skævhed i registreringen af Dorsetkulturens bo- pladser, som måske ligger skjult under [3] Tidstavle Før vor tidsregning Efter vor tidsregning N) O 1 O s g Saqqaq 7 Dorset I Dorset II Nordboerne Thule -------- Europæere Pig. 2. Tidstavle for Vestgrønland. På nuværende tidspunkt er Dorset II kulturen kun kendt fra et enkelt fund i Diskobugten og dateringen er derfor meget usikker for denne kultur. den yngre Thule-bosættelse. Endelig kan årsagen være, at arkæologerne leder det forkerte sted efter Dorset-folkenes bo- pladser. På nuværende tidspunkt har vi altså kun registreret to lokaliteter, som dateres til Dorsetkulturen. Dette er sket dels udfra deres lave beliggenhed dels udfra råmaterialet. Finn Kramer har i sine detaljerede studier i området vist, at der er en god sammenhæng mellem højde over havet, valget af råmateriale og alder af anlægene. På grund af landhævningen efter sidste istid (jfv. Strand Petersen og Hochs indlæg) ligger de yngste bopladser i dag tættest ved kysten. Dorset-folket har desuden valgt andre råmaterialer såsom kalcedon og bjergkrystal på bekostning af Saqqaqkulturens foretruk- ne kiselskifer. Det betyder, at vi kan få bestemt, hvilken kultur bopladserne til- hører, selvom der ikke er redskaber tilste- de (Kramer 1966a og b). Hvornår kommer Dorsetkulturen så til Asummiut? Det kan vi endnu ikke belyse, da ingen af bopladserne er udgra- vet. Men fra 2 indlandsbopladser, Malm- quist Site og Aasivissuit ved vi, at Dor- setkulturen findes fra ca. 600 f.Kr. (Grønnow, B. et al. 1983). Hvor længe Dorset-folket opholder sig i området, har vi heller ikke afklaret endnu. Men nord- på i Diskobugten ved Sermermiut og Qaaja kan vi se, at Dorsetkulturen for- svinder i dette område omkring 200 år efter vor tidsregning. Fra hele Sisimiut området har vi endnu ingen spor af den sene fase af Dorsetkulturen, benævnt Dorset II. Denne kendes med et enkelt fund fra Diskobugten, men først med udgravninger i Thule distriktet er denne fase blevet rigt repræsenteret i Grønland. På nuværende tidspunkt ser det altså ud til, at både området omkring Sisimiut og Diskobugten i en periode er folketomt og først med Thulekulturens fremkomst bliver det igen befolket. Det betyder, at fremtidige undersøgelser må vise, om det virkelig er tilfældet eller blot mangel på arkæologiske registreringer. Fra de ældste kulturer — Saqqaq og Dorset — har vi kun bopladserne bevaret men fra den efterfølgende Thulekultur er både vinterhuse, teltgrundrids, grave, 179 [4] Fig. 3. Luftfoto af området ved Asummiut. De neoeskimoiske ruiner ses meget tydeligt og omfatter numrene 1-11 (fig. 1. nr. 23) og 14 (fig. l, nr. 25). I billedets midte ses^de tojilstoriske ruiner, nr. 12 er Glahns hus og 13 er Niels Egedes hvalloge. (Trykt med tilladelse fra Kampsax Geoplan (rute E9-06" nr. 38 fotodato 1/8 1980)). 180 [5] Erosionskleft Ulkcbugten ca 5 m N t Asummiut Fig. 4. Skitse af de 11 eskimoiske vinterhuse tegnet af daværende museumsleder Finn Kramer, Sisimiut Museum i 1988. Lige syd for ruinerne findes en kraftig erosionsskrænt, som har bortgnavet en del af ruin 8 og 11. Desuden findes en kraftig erosionskløft i den østlige del af området. Tilsyneladende er denne erosion dog ikke særlig kraftig mere, da der ikke kan ses væsendige ændringer fra, da Jørgen Meldgaard besøgte stedet for 20 år siden og op til nu. varder, fælder, børnenes legehuse m.m. bevaret og sammen med de historiske og moderne anlæg dominerer de landskabet især på grund af en større synlighed. Vi har ikke den tidligste Thulekultur fra 1100-1300-tallet bevaret på Asum- miut, selvom den kendes fra Aasivissuit. Først i midten af 1400-tallet har vi med gravene vidnesbyrd om en ny bosættelse. Undersøgelsen af gravene behandles særskilt i Grummesgaard-Nielsens ind- læg. På stedet findes desuden adskillige vinterhuse. 11 af disse ligger samlet i en gruppe i den nordvestlige del af Asum- miut området som består af en flad meget sandet terrasse (jf. fig. l (23) og fig. 3-4). Fra de historiske kilder ved vi, at flere af disse huse har været beboet i 1700-tallet samtidig med, at den danske missionær Glahn beboede stedet. Da ingen af husene er udgravet, kan de ikke dateres med sikkerhed. Udfra nedbryd- ningen og formen er husene nr. 8-10 antagelig ældst (fig. 3-4) og måske sam- tidig med den ældste gravlægning fra midten af 1400-tallet. Hus 2 og 5 er sto- re fælleshuse, som kommer til området i midten af 1600-tallet, hus 5 er tilsynela- dende gjort mindre på et senere tids- punkt (hus 6). De resterende huse er ret velbevarede og er nok alle fra den histo- risk kendte brug af bopladsen. I den sydøstlige del af området findes desuden endnu et fælleshus samt to telthuse (fig. 181 [6] Nr. Sisimiut Mus. nr. 1 SK 748 2 SK 167 3 SK 809 4 5 SK 493 6 SK 492 7 8 9 SK 491 10 11 SK 600 12 SK 600 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 SK 169 23 SK169 24 SK 169 25 SK 169 26 27 28 SK 602 29 SK 170 30 SK 170 31 SK 170 32 SK 170 33 SK 170 34 35 36 37 38 39 SK 173 40 SK 901 41 SK 899 42 SK 900 43 44 45 SK 892 46 SK 892 47 48 49 SK 937 50 SK 939 51 SK 938 52 53 54 55 SK 601 56 57 58 SK 475-77 59 60 61 62 Løbe nr. Type Alder Udgravet Bevaret Boplads med stenafslag P abeoeskimaisk nej Ja Sommerboplads Thulekultur nej ja Boplads med stenafslag Palæoeskimoisk nej Ja C8 Sommerboplads Moderne nej ja A4 Kammergrav Thulekultur nej ja A5 Kammergrav TKuIetuTtur nej ja .Fl Rævefælde Ubestemmelig j» nej ,F2 Køddepot Ubestemmelig Ja nej Al Bbpkds med boligstrukrur Saqqaojcultur ja nej .El Sommerboplads Moderne nej ja 'A2 Boplads med boligstrukturer Saqqqaqkultur nej Ja A3 Boplads med boligstmkturer Saqqaqkultur nej ja D18 BævffVHf UhesKmmelig nej ja D19 ILeveBelde UhesKmmelig nej ja 'D20 Rævefælde Ub escenxmelig nej j> C7 Hustomt " . Thulekuliur nej ja C6=F3 RæveÉelde .Ubestemmelig nej ja D21-22 2 kammergrave Thulekultur nej ja C5 . Sommerboplads Moderne nej ja C4 Sommerboplads Moderne nej Ja D14 læve&Ide Uuestemmelig nej ja ~B3 (TTatins Hus 1759-1767 nej ja B4 11 Vinterhuse ThulekultuTj Historisk nej ja .B2 Niels Egedes Hus 1759-1764 nej ja Bl Vinterhus Thulekultur, Historisk nej ja Blå Køddepot Thulekultur nej ja :B5 2 telehuse Thulekultur nej ja Bil Boplads Dorsetkultur nej ja ,B6 Boplads Dorsetkultur nej ja B7 Boplads Saqqaqkultur nej ja ,B8 Sommerboplads Moderne nej ja B9 Boplads med legestrukturer Thulekultur, Historisk nej ja BIO Hus tomt Thulekultur j» nej D8-9 2 kammergrave Thulekultur nej ja D1I-13 Varder Ubesterornelig nej ja D15 Varder Ubesternmelig nej ja :oi6 Varder Uoescenune^ig nej ja D17 Varder TTi-ip^fpmmfTIp nej ja B12 Boplads Saqqaqkultur ja delvis Boplads Saqqaqkultur ja nej Boplads Saqqaqkultur ja nej Bopkds Saqqaqkultur ja nej D24 Sommerboplads Moderne nej nej :C3 Sommerboplads Moderne nej nej Dl Kammergrav Thulekultur ja nej D7 Kammergrav TKLUetuTtur ja nej C2=D2 Køddepot Ubestemmelig nej nej Cl Sommer b o plads Moderne nej nej D23 JSanxmergrav Thiuekultiir ja nej D26 Kammergrav Thulekultur ja nej 'D25 Kammergrav Thulekultur ia nej F4-7 Bawefelde Uhestemnudig nej delvis F8-9 Varder Uhestemmclig nej ja F10-11 Somjnerb oplads Moderne nej delvis :B13 Eopkds _Saqqaqku!tur nej ja D3-5 jTtammergrave T'hulekultuf nej ja D6 Varder Ubestemmelig nej ja !BH Zltammergrave Thulekultur nej ja D29 Varder Ubestemmelig nej ja D27 Kammergrav Thulekultur nej ja D28 Skydeskjul Thule/Ubestemmelig nej ja D10 Varder Ubestemmelig nej ja Tabel 1. L tabellen er angivet de fortløbende numre som svarer til numrene på rig. 1. SIK nr. angiver, hvilket journalnummer rundet har i arkiverne på Sisimiut Museum. Løbenummer er et arbejdsnummer, som arkæologer- ne har givet anlæget i felten. A: refererer til fund i området ved Akia. B: refererer til anlæg i området ved Asum- miut og henviser til Finn Kramers registreringer i 1988-93. C: refererer til registreringer foretaget i 1994 af Grøn- lands Nationalmuseum og Arkiv. D+E og F: henviser til registreringer henholdsvis i 1995 og 1996 foretaget af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Desuden har vi valgt at vise anlægstype, (svarer til fig. 1) og hvilke anlæg, der er bevaret/ikke bevaret. 182 [7] l (25) (27) samt fig. 3 nr. 14). Markant i området er også de to europæiske fun- damenter dels fra Niels Egedes hvalfanger- station dels fra Glahns præstebolig (fig. l (24) (22) og fig. 3 nr. 12 og 13) (for en nærmere beskrivelse se Thuesens og Vor- tings indlæg). Foruden disse markante spor i land- skabet findes der spredt langs hele Ulke- bugten rævefælder, varder, køddepoter og teltlejre. Det er ikke muligt at datere dis- se anlæg nærmere, men de er højst sand- synlig fra Thulekulturen og nutiden og vidner om, at stedet har været brugt både sommer og vinter i de sidste 500-600 år. Som det fremgår af tabel l er flere af de kulturhistoriske anlæg blevet under- søgt af arkæologerne. Men det drejer sig kun om de anlæg, som ellers ville blive destrueret ved byggearbejdet. Langt de fleste ligger stadig urørt hen og er sevær- dige for de kommende brugere af områ- det såvel fastboende fra Sisimiut som turister, der med en travetur omkring lufthavnen kan få indblik i en 4000 årig kulturhistorie. Litteratur Bocher, J. et al.: Holsteinsborg. Sisimiut kommune. Natur- og kulturforhold. - Udvalget vedrørende Fredningslov for Grønland: Ministeriet for Grøn- land 1980. Grummesgaard-Nielsen, Stig: Arkæologiske under- søgelser i forbindelse med anlæggelsen af en lufthavn ved Sisimiut 1995. En rekognosceringsrapport for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, 1996a. Grummesgaard-Nielsen, Stig: Arkæologiske under- søgelser i forbindelse med anlæggelsen af en lufthavn ved Sisimiut 1996. En rekognosceringsrapport for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, 1996b. Grønnow, B.; Meldgaard, M. & Nielsen, J. Berglund: Aasivissuit — The Great Summer Camp. Archaeolog- ical, etnographical and zoo-archaeological studies of a caribou-hunting site in West Greenland. Medde- lelser om Grønland, Man & Society 5, 1983. Kramer, Finn Erik: Fortidsminder på nordsiden af Ulkebugten. En rekognosceringsrapport for Sisimiut Museum 1990. Akia and Nipisat I: Two Saqqaq sites in Sisimiut District; West Greenland. In: The Paleo-Eskimo Cultures of Greemand-New Perspectives in Green- landic Archaeology. Ed. B. Grønnow. 1996a. The Paleo-Eskimo Cultures in Sisimiut District, West Greenland. Aspects og Chronology. In: The Paleo-Eskimo Cultures of Greenland - New Per- spectives in Greenlandic Archaeology. Red. B. Grøn- now. 1996b. Møbjerg.Tinna: Lufthavnsrekognosceringer i Sisimiut 1994. En rekognosceringsrapport for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, 1994. »At være i Asummiut er dejligt« Sisimiut-befolkningem brug afAsummiut/Gl. Holsteinsborg —før og nu Af Søren T. Thuesen »Naar det ey havde været fornøden at boe i Nærværelse af Grønlænderne, hav- de ieg aldrig kundet ønske mig et bedre Sted i Grønland«, skrev den danske mis- sionær H. C. Glahn, da han i 1767 måt- te flytte fra Asummiut til det nuværende 183 [8]